Sverige når op på langt over 1300 døde af Covid-19
En kvinde med mundbind i et solbeskinnet Stockholm. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
996 svenskere har under krise været indlagt på intensivafdelinger. Vi har nået en slags top, siger ansvarlig.
Sverige har det forløbne døgn registreret yderligere 130 døde af coronavirus, oplyser den svenske sundhedsstyrelse torsdag. Det samlede dødstal er 1333.
De tilsvarende tal fra tirsdag og onsdag sagde 114 og 170 døde i døgnet.
12.540 personer er bekræftet smittede, og 996 personer er eller har været indlagt på intensivafdelinger.
Alligevel er det en tilfreds statsepidemiolog - Anders Tegnell, der kommenterer de nye tal på et pressemøde.
- Vi ligger fast på det niveau, som vi lå på for et par uger siden. Der har været en slags top i påskeweekenden, og nu er der en slags nedgang, siger han ifølge TT.
Men han tilføjer, at ældreboliger og plejehjem har været et stort problem i forbindelse med smitten.
- Meget andet synes at fungere ganske godt, siger han.
De svenske dødstal ligger fortsat langt højere end de danske og i særdeleshed de norske.
I Danmark er 12 personer døde i det forløbne døgn. Det samlede dødstal er 321.
I Norge er to personer døde det seneste døgn, og i alt er 152 døde under coronakrisen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub