Sverige og Finland parat til at overvåge Island
Finland og Sverige vil, hvis de to landes riksdage godkender planen, hjælpe Island med at overvåge dets luftrum.
Det siger den finske statsminister, Jyrki Katainen, under Nordisk Råds møde i Helsinki.
Beslutningen er specielt følsom i Finland, hvor en del finner er imod en sådan beslutning, da den kan stille spørgsmålstegn ved Finlands neutralitet.
- Finland vil meddele Island, at vi er parate til at deltage i overvågningen i 2014 sammen med Sverige, siger den finske statsminister.
Siden USA forlod militærbasen Keflavik i 2006, har det norske og danske flyvevåben hjulpet Island med at overvåge dets luftrum.
Godkender den svenske Riksdag svensk deltagelse i overvågningen, indebærer det, at tre svenske Gripen-kampfly i første halvår af 2014 sammen med tre finske F-18 hornet fly skal overvåge Islands luftrum.
Sideløbende skal Natolande opretholde et bevæbnet kampberedskab, der skal gribe ind, hvis Island bliver angrebet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker