Sverige opruster forsvaret for flere milliarder kroner
Sverige er klar til militær oprustning. Korvetten Visby under jagten på formodet fjendtlig ubåd i Stockholms skærgård i oktober 2014. Foto: /ritzau/AP/Marko Saavala
/ritzau/AP/Marko Saavala
Med et nyt forlig tilføres Sveriges forsvar 8,1 milliarder svenske kroner over de næste tre år.
Med et nyt forlig vil Sverige tilføre forsvaret 8,1 milliarder svenske kroner (6,35 milliarder kroner) de kommende år.
Det er en realitet, efter der onsdag er indgået en ny forsvarsaftale mellem regeringen to borgerlige partier.
Aftalen løber frem til 2020. Det oplyser den socialdemokratiske forsvarsminister, Peter Hultquist, på et pressemøde.
Der vil i hvert af årene fra 2018 til 2020 blive tilført forsvaret 2,7 milliarder svenske kroner ekstra.
Ud af det samlede beløb skal 6,8 milliarder gå til det militære forsvar, mens 1,3 milliarder afsættes til civilforsvaret.
Der har længe været bred enighed i Riksdagen om, at Sveriges forsvar skal tilføres flere midler.
- Vi ser øgede militære og efterretnings-aktiviteter i vores region, påpeger Hultquist.
Selv om han ikke sætter navn på, så er det Rusland, som i stigende grad ses som en trussel mod Sverige og nabolandene ved Østersøen.
Kristdemokraterna havde ønsket, at der skulle afsættes endnu flere penge til forsvaret. Partiet valgte derfor tirsdag at trække sig ud af forhandlingerne.
Men de borgerlige partier Moderaterna og Centerpartiet var enige med regeringen i at øge udgifterne med 8,1 milliarder svenske kroner frem til 2020.
Sverige er lige som Finland ikke medlem af Nato. Men begge lande har de senere år søgt tættere samarbejde med Nato og deltager hyppigt i fælles militære øvelser.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker