Sverige vil muligvis tilbyde Irland et bilateralt lån på op til 1,5 milliarder dollar som del af en større hjælpepakke til det økonomisk trængte land. Det oplyser den svenske finansminister, Anders Borg.
Han siger, at et tilbud om at låne Irland penge bunder i en bekymring for, at Irlands økonomiske trængsler vil smitte af på den europæiske økonomi.
Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, sagde allerede i lørdags, at hans land overvejer et lån til Irland.
Finansminister Borg siger mandag, at et eventuelt lån vil være i samme størrelsesorden, som dem, Sverige tidligere har ydet til Island og Letland.
- Så vi taler om noget mellem fem og ti milliarder kroner, siger Borg til Sveriges Radio.
Han oplyser videre, at renten på lånet vil komme til at ligge på omkring tre procent.
Sverige ydede lån til Island, efter at tre ledende islandske banker krakkede. Derefter bidrog Sverige til en økonomisk hjælpepakke rettet mod Letland, da nordiske banker er følsomme over for økonomiske svingninger i de tre baltiske lande.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde