Sverige runder 4000 dødsfald blandt coronapatienter
Antallet af registrerede dødsfald blandt coronasmittede i Sverige er mandag steget til 4029.
Antallet af registrerede dødsfald blandt coronasmittede i Sverige er mandag opjusteret til 4029.
Det er en stigning på 31 siden seneste registrering søndag.
Der er blevet påvist coronasmitte hos 33.843 personer i Sverige.
Dødstallet per 100.000 indbyggere er nu på 40. Det er langt over niveauet i Sveriges nabolande.
Statsepidemiolog Anders Tegnell hæfter sig dog ved, at det går den rigtige vej for antallet af indlagte på intensivafdelinger.
- Betydeligt færre er nu indlagt på intensivafdelinger med coronavirus, og en af de indlagte er i bedring, siger han.
I alt er der 1957 personer, som har fået eller som får intensiv behandling for coronavirus.
Tegnell fremhæver, at der også er en positiv udvikling i Sverige med fald i antallet af bekræftede tilfælde på plejehjem og færre dødsfald med coronasmitte på plejehjem.
Antallet af registrerede coronasmittede på plejehjem er faldet fra 400 nye tilfælde per uge til 60-70 tilfælde per uge.
Anders Tegnell understreger, at der fortsat er stort pres på intensivafdelinger trods faldet i antallet af indlæggelser.
Tegnell har i den britiske søndagsavis The Observer fået kritik for sin strategi under coronakrisen.
Kritikken kommer fra den tidligere svenske statsepidemiolog Annika Linde.
- Jeg mener, at vi skulle have haft mere tid til at forberede os. Hvis vi havde lukket ned tidligt, ville vi i løbet af den tid kunne have gjort det nødvendige for at beskytte de mest udsatte, siger hun.
Hun tilføjer, at hun indledningsvist følte sig tryg ved strategien. Primært fordi Anders Tegnell sagde, at man ville beskytte de udsatte.
- Men det viste sig at være en drøm, at vi kunne beskytte de ældre, med meget lidt hold i virkeligheden, siger Annika Linde til The Observer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet