Det svenske flyvevåben sendte i sidste måned jagerfly i luften efter et passagerfly fra selskabet Norwegian, der var på vej fra Spanien til Arlanda-lufthavnen i Stockholm.
Hverken svenske, danske eller tyske flyveledere kunne få kontakt med charterflyet, ikke engang på nødfrekvensen, skriver expressen.se.
Det svenske forsvar tog ingen chancer og sendte to JAS 39 Gripen-jagerfly på vingerne for at afskære flyet, som man frygtede kunne være kapret. Over Skåne fik jagerflyene kontakt med passagerflyets besætning, og flyet fik lov til at fortsætte turen til Stockholm.
- I stedet for at prøve en anden frekvens på radioen sendte de bare fly op. Det var måske i overkanten, siger kommunikationschef hos Norwegian, Anne-Sissel Skånvik til expressen.se.
Hændelsen fandt sted 13. juli. Årsagen til kommunikationsbristen var angiveligt, at piloterne i Boeing-flyet slog over på en forkert radiofrekvens, da det fløj ind i fransk luftrum.
Hvorfor piloterne ikke svarede på svenskernes anråb på nødfrekvensen vides ikke. Sveriges militær mener, at det gjorde det rigtige i situationen.
- Man ved jo ikke, om der er tale om en kapringssituation, siger oberstløjtnant Arne Ullberg.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker