Det statslige monopol på salg af medicin i Sverige findes ikke længere. Den svenske stat har solgt en del af kæden af apoteker, kaldet Apoteket, for 5,9 milliarder svenske kroner (4,2 milliarder danske kroner). Salget indgår i regeringens privatiseringsplan.
Blandt køberne er finske Oriola-KD Oyj, det nordiske værdipapirfirma Altor og de to svenske virksomheder Segulah AB og Priveq Investment AB.
Apoteket har haft eneret på salg af medicin i årtier. Langt hovedparten er til private kunder, mens en mindre del er en gros. Det samlede årlige salg fra de over 900 apoteker er på 31,4 milliarder svenske kroner (22,5 milliarder kroner).
Siden den borgerlige svenske regering kom til magten i 2006, har den solgt ud af alkoholproducenten Vin & Sprit, ejendomsselskabet Vasakronan og en del af teleselskabet TeliaSonera.
Desuden er Sverige begyndt at åbne markedet for gambling og organiserede spil.
Derimod holder regeringen fast i monopolet på detailsalget af øl, vin og spiritus, der finder sted i Systembolaget.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker