Svenske myndigheder er gået i gang med en indledende efterforskning af oplysninger om, at Rusland har dumpet atomaffald i farvandet ud for Gotland i Østersøen.
Repræsentanter for den russiske militære efterretningstjeneste Must skal afhøres i sagen, skriver avisen Gotlands Allehanda.
Dumpningen af atomaffaldet skal være sket mellem 1991 og 1994. Oplysningerne kom frem allerede i februar. På det tidspunkt rapporterede den svenske tv-kanal SVT, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af 1990'erne var informeret om dumpningen, men at den ikke foretog sig noget.
Der skal være tale om forskellige former for affald, blandt andet rester af atomare og kemiske våben. Desuden skal der være dumpet kernekraftaffald.
Den svenske miljøanklager Mats Palm, der leder efterforskningen, siger, at dumpningen regnes for at være "ulovlig opbevaring".
Affaldet menes stadig at befinde sig på havbunden. Det er ikke afgjort, hvad der skal ske, hvis oplysningerne er korrekte.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker