Sverige venter negativ vækst på syv procent i år
Sveriges finansministerium forudser en negativ vækst på omkring syv procent i år. Ifølge finansminister Magdalene Andersson er prognosen i tråd med den svenske regerings forudsigelser i dens forårsbudget,
Det sagde hun på pressemøde tirsdag. Foto: 11950 Ali Lorstani/Tt/Ritzau Scanpix
11950 Ali Lorstani/Tt/Ritzau Scanpix
Den svenske finansministerium prioriterer fungerende indre marked i EU mere end højt end genopretningsfond.
Sveriges finansministerium forudser en negativ vækst på omkring syv procent i år.
- Prognosen er i tråd med den svenske regerings forudsigelser i forårsbudgettet, siger finansminister Magdalena Andersson på et pressemøde tirsdag.
- Vores bedste bud på en prognose er i dag et negativt bruttonationalprodukt på syv procent i år, siger Andersson.
I budgettet opererer den svenske regering med to scenarier, hvor der sker et mildere fald i væksten på omkring fire procent og en mere negativ udvikling med et fald på omkring ti procent.
Andersson siger, at der i den øjeblikkelige situation er udsigt til, at væksten bliver et sted i midten.
Den svenske finansminister understreger samtidig, at det er vigtigere at vende tilbage til et fungerende indre marked i EU end at styrke den europæiske økonomi med en genopretningsfond.
Sverige har ikke lukket samfundet ned i samme omfang, som de fleste andre lande i Europa. Men landets erhvervsliv er blevet hårdt ramt, da virksomheder har sendt ansatte hjemme, og mange virksomheder været helt eller delvist lukkede.
Sverige venter i år et budgetunderskud på 402 milliarder svenske kroner (omkring 283,5 milliarder kroner).
Det oplyste Gældskontoret i Stockholm i sidste uge med henvisning til massive udgifter i forbindelse med coronapandemien.
Tidligere har data fra landets centralbank og fra Nier, en førende svensk tænketank, vist, at Sveriges økonomi ville blive lige så hårdt ramt som dets europæiske nabolande. Det til trods for at regeringen valgte ikke at lukke samfundet ned i samme grad.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde