Sverige vil sende krigsskibe til Ukraine med milliardhjælp
Forsvarsminister Pål Jonson har tirsdag præsenteret det kommende svenske bidrag til Ukraine. Foto: 60160 Stefan Jerrevang/Ritzau Scanpix
Den hidtil største hjælpepakke fra Sverige til Ukraine skal ifølge regeringen indeholde ti krigsskibe.
Den svenske regering vil med en donation på 7,1 milliard svenske kroner sende den hidtil største militære hjælpepakke til Ukraine.
Hjælpepakken indeholder ti krigsskibe, 20 gruppebåde og undervandsvåben.
- Vi fortsætter med at støtte Ukraine på grund af medmenneskelighed og anstændighed. Rusland har iværksat en ulovlig, uprovokeret og uforsvarlig krig, siger forsvarsminister Pål Jonson på et pressemøde.
De 7,1 milliard svenske kroner svarer til 4,71 milliarder danske kroner.
Undervandsvåbene omfatter blandt andet miner og torpedoer.
- Hvis Ukraine skal vinde krigen, skal russerne også bekæmpes på strande, floder og i andre maritime miljøer, siger Pål Jonson ifølge TT.
Krigsskibene skal primært forsvare Ukraines kyster, men kan også bruges på landets floder.
Desuden vil den svenske regering sende luftforsvarssystemet RBS 70, granatgeværer, artilleriammunition og panserværnsvåben til Ukraine.
Den svenske donation kommer få dage før årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Det var 24. februar 2022, at Rusland invaderede nabolandet.
Sverige har foreløbig bidraget med militærstøtte til Ukraine for 30 milliarder svenske kroner. Det svarer til 19,9 milliarder danske kroner.
Den svenske forsvarsminister ser den nye hjælpepakke som et vigtigt signal til omverdenen om, at Sverige bliver ved med at hjælpe Ukraine.
- Skulle Rusland vinde denne forfærdelige krig, får Sverige væsentligt større sikkerhedsproblemer end i dag, siger Pål Jonson.
Den største enkeltstående del af donationen udgøres af artilleriammunition, som er to milliarder svenske kroner værd.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker