Sverigedemokraterna: Valget bliver et opgør om indvandring
Sverigedemokraterna: Valget bliver et opgør om indvandring Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Valgkamp bliver i praksis bliver en folkeafstemning for eller imod øget indvandring, siger SD-leder.
Sverigedemokraterna (SD) vil gøre valget den 22. marts næste år til en folkeafstemning om svensk indvandringspolitik.
- Vi ønsker et nyvalg velkommen. Vort parti står samlet, og vi er parate til at gennemføre en ny valgkamp, siger den fungerende leder i partiet, Mattias Karlsson.
- Vi har de økonomiske og organisatoriske forudsætninger, der kræves at gennemføre en stærk valgkamp, fastslår han.
En af grundene til, at partiet bestemte sig for at udløse en regeringskrise ved at stemme for de borgerlige partiers finanslovsforslag var ifølge Karlsson, at partiet ønsker at "give det tavse flertal i befolkningen en stemme i spørgsmål om indvandring".
- Det er vores mål at sørge for, at denne valgkamp i praksis bliver en folkeafstemning for eller imod øget indvandring til Sverige, siger Karlsson.
- Den svenske indvandringspolitik er helt unik og helt ekstrem i en europæisk, nordisk og skandinavisk kontekst, siger han videre.
På et pressemøde onsdag aften siger han, at indvandringen ødelægger mulighederne for at styrke velfærden i landet.
Karlsson har midlertidigt overtaget ledelsen af partiet, efter at partilederen Jimmie Åkesson er sygemeldt på grund af stress.
- Det er uvist, hvornår Åkesson kommer tilbage, siger Karlsson, der fremhæver, at der i partiets ledelse ikke har været indgående diskussioner om et valg.
- Jeg oplever ikke denne situation sådan, at jeg har været årsag til politisk kaos, siger Mattias Karlsson, som mener, at krisen er udløst af statsministeren, fordi denne ikke har talt med Sverigedemokraterna.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde