Det indvandrerkritiske svenske parti Sverigedemokraterne vil lave en ny valgfilm, efter at tv-kanalen TV4 har afvist at vise den film, som partiet har lavet.
Filmen viser en svensk pensionist, der overhales af en gruppe burkaklædte kvinder, hvilket skal illustrere, at pensionister får for lidt penge, fordi pengene går til indvandrere.
Det strider imod grundlaget for ytringsfrihed, da det er hetz imod en befolkningsgruppe, lyder TV4's forklaring. Men Sverigedemokraterne lægger sig ikke ned og lader som ingenting.
- TV4 har alvorligt skadet vores valgkamp. Vi har bestemt os for at lægge sag an imod dem, siger Sverigedemokraternes partisekretær, Erik Almqvist, ifølge avisen Sydsvenskan.
Han tilføjer, at jurister har gransket valgfilmen, og at de har ikke fundet noget, som bryder loven.
- De vil stoppe os, men er det lykkes? Filmen er ude på YouTube, og over 100.000 har set den. Tusindvis kommenterer den på internettet, og det sker ni dage inden, at den skulle være vist på TV4, siger Almqvist.
Han tilføjer, at uanset hvordan den juridiske proces imod TV4 forløber, så vil partiet lave en ny valgfilm.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned