Avisen Financial Times har udset Sveriges finansminister, Anders Borg, til den bedste finansminister i EU. Næstbedste finansminister er Tysklands Wolfgang Schäuble, mens Danmarks Bjarne Corydon er nummer 16 ud af 19 bedømte ministre.
Ikke overraskende står Grækenlands finansminister, Evangelos Venizelos, og hans italienske kollega, Giulio Tremonti, nederst på listen. Begge lande er økonomisk på spanden med en gæld, som de får svært ved at komme ud af.
Avisen noterer, at Bjarne Corydon er ny på posten, og at han har overtaget et stort underskud på statsbudgettet.
Det er de seneste års finans- og bankkrise, der har skilt fårene fra bukkene og afsløret finansministrenes styrker og svagheder.
Anders Borg roses for tidligt i krisen at se nødvendigheden af at styrke bankerne og for hans diskrete opfordringer til at lære af den krise, som Sverige var gennem i begyndelsen af 1990'erne. Han roses også for sin kritik af bankchefers store bonusudbetalinger.
- Ved at skære igennem teoretiske tåger i mange internationale sammenhænge er Borgs stjernestatus steget, hedder det blandt andet i bedømmelsen af Anders Borg.
Sveriges er sammen med Tyskland de to lande, der har klaret sig bedst hidtil under den økonomiske krise. Sverige får en vækst i år på over fire procent.
Men det er ikke kun finansministre fra lande med god økonomi, der scorer højt i Financial Times. Finansministrene fra Irland, Michael Noonan, og Portugal, Vitor Gaspar, roses for deres indsats under vanskelige forhold.
Irland og Portugal har begge fået hjælp fra EU og IMF, Den Internationale Valutafond, for at betale af på store underskud på statsbudgettet.
Siden listen over finansministrenes meritter blev udarbejdet er Giulio Tremonti fra Italien gået af, mens Elena Salgado fra Spanien, nummer 13 på listen, snart gør det.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde