Sveriges profilerede coronachef stopper og får job i WHO
Anders Tegnell er blevet et velkendt ansigt i Sverige efter at have deltaget i en lang række pressemøder om corona. (Arkivfoto). Foto: Jessica Gow/Ritzau Scanpix
Jessica Gow/Ritzau Scanpix
Statsepidemiolog Anders Tegnell, der har spillet stor rolle i Sveriges kamp mod corona, har fået nyt job.
Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell forlader sit job i den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Tegnell har i stedet fået job i Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Her skal han arbejde for WHO's globale vaccinationskampagne.
- Jeg har arbejdet med vacciner i 30 år og har samtidig altid brændt for internationale spørgsmål. Nu får jeg fået chancen for at bidrage til det omfattende internationale samarbejde, siger han i en pressemeddelelse.
- Det er stadig meget vigtigt, at vaccinerne når ud til de lande, der ikke har haft økonomiske forudsætninger for at købe deres egne vacciner, siger han.
Tegnell har været med til at udstikke Sveriges strategi i kampen mod corona og været fast inventar på svenske pressemøder om coronasituationen. Han er derfor blevet et profileret og velkendt ansigt i Sverige.
Særligt i begyndelsen af coronakrisen tiltrak Tegnell og Sverige sig en del opmærksomhed i Europa ved at indføre relativt lempelige coronatiltag.
I stedet blev det i høj grad overladt til svenskerne selv at eksempelvis holde afstand i offentligheden og holde sig hjemme ved sygdom.
Tegnell har været statsepidemiolog i Sverige siden marts 2013. Hans post overtages fra og med 14. marts af Anders Lindblom.
Tegnell har tidligere arbejdet i blandt andet WHO og EU-Kommissionen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub