Riksbanken i Sverige forhøjer den toneangivende rente, der kaldes reporenten, med 0,25 procentpoint til 2 procent.
Renten er dermed blevet opjusteret syv gange på et år. Den har under den økonomiske krise været helt nede på 0,25 procent.
Den svenske økonomi er ifølge Riksbankens vurderinger på vej ind i "mere rolig fase", men vokser fortsat i en god takt.
- Såvel den indenlandske efterspørgsel som eksporten bidrager til denne udvikling. Situationen på arbejdsmarkedet udvikler sig også fortsat positivt, hvilket medfører, at lønningerne stiger, hedder det i kommentarerne til renteforhøjelsen.
Banken henviser imidlertid til en en uventet svag udvikling i den amerikanske økonomi og i eurozonen, hvilket tynger den finansielle sektor. Til gengæld fortsætter en økonomisk genopretning i omverdenen som helhed.
Banken ser på den ene side en risiko for tiltagende inflation, men henviser på den anden side til risikoen for forværrede problemer i blandt andet eurozonen, hvilken kan gøre det nødvendigt at hæve reporenten i en langsommere takt fremover.
Martin Enlund, analytiker i Handelsbanken, mener, at der er mere end 50 procent sandsynlighed for, at renten vil blive forhøjet yderligere i september.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker