Sveriges rødgrønne blok fører 10 dage før riksdagsvalg
Socialdemokraternes Stefan Löfvén - kan begynde at glæde sig til at sætte sig i statsministeriet. Foto: Fredrik Sandberg/AP/POLFOTOFredrik Sandberg/AP/POLFOTO
Sundhedssektor, skole og uddannelse samt jobskabelse og økonomi er de vigtigste temaer i Sveriges valgkamp.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
De rødgrønne partier i Sverige har stadig en solid føring i meningsmålingerne kun 10 dage før valget til Riksdagen, men Socialdemokraterna og deres partileder, Stefan Löfven, står til at få et dårligere valg end ved "krisevalget" i 2010.
Den rødgrønne blok, der består af Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljøpartiet, har en samlet opbakning på 48,1 procent i den seneste meningsmåling udført af Ipsos for Dagens Nyheter. Det er en tilbagegang på 0,7 procentpoint i forhold til sidste uge.
Men blokken ligger foran de borgerlige, som i den seneste måling går tilbage med 0,8 procentpoint til 36,9 procent. Dermed kan det blive vanskeligt for statsminister Fredrik Reinfeldt og Alliansen at indhente forspringet inden valget.
29,7 procent siger, at de vil stemme på Socialdemokraterna og deres partileder, Stefan Löfven, hvilket er en rekordlav opbakning.
Sundhedssektoren og ældreomsorg, skolen og uddannelser samt jobskabelse og landets økonomi er de fem vigtigste temaer i valgkampen, viser en meningsmåling fra Novus.
Annonce
Det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna står til at få en opbakning på 9,7 procent, mens Feministisk Initiativ for første gang er over spærregrænsen med 4 procent.
En fremtrædende lokalpolitiker fra Sverigedemokraterna i Halmstad er blevet fotograferet privat, da hun bar et hagekors på armen. Billederne, der vækker opsigt i medierne fredag, skal være blevet taget ved en fest i begyndelsen af 2012.
Den pågældende politiker siger, at hun aldrig har gået med hagekors.
Ved valget af en ny Riksdag den 14. september er der 7,3 millioner stemmeberettigede. Det er 200.000 flere end ved valget i 2010.
Socialdemokraternes Stefan Löfvén - kan begynde at glæde sig til at sætte sig i statsministeriet. Foto: Fredrik Sandberg/AP/POLFOTOFredrik Sandberg/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde