Sveriges statsminister gør klar til mere atomkraft
Den sidste reaktor på atomkraftværket i Barsebäck blev slukket i 2005. Men bygningen er stadig synlig fra København. Nu gør Sveriges borgerlige regering klar til at sætte ny gang i atomkraft. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vi har loven på plads i marts 2024 til at bygge flere reaktorer rundt om i Sverige, siger Ulf Kristersson.
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, siger onsdag, at loven bliver ændret, så der kan bygges flere atomkraftværker rundt om i landet.
- Nu ændrer vi lovgivningen, og det vil gøre det muligt at bygge flere reaktorer på flere steder, end det er muligt i dag, siger Kristersson på et pressemøde onsdag.
Det er hensigten, at den nye lovgivning om atomkraftværker skal træde i kraft fra marts 2024.
Målet er at øge elproduktionen og gøre Sverige mere uafhængig af energi udefra.
I dag er der kun reaktorer i brug på atomkraftværkerne Fonsmark, Oskarshamn og Ringhals.
Et af de - blandt danskere - mest forhadte atomkraftværker var Barsebäck nord for Malmø. Det er ved at blive demonteret, og hele bygningsværket, der stadig kan ses fra København, skal bid for bid fjernes.
- Nu ændrer vi lovgivningen, og det vil gøre det muligt at bygge flere reaktorer på flere steder, end det er muligt i dag, siger Kristersson på et pressemøde.
Forslaget åbner ifølge miljø- og klimaminister Romina Pourmokhtari op for, at der kan bygges små reaktorer på steder, hvor der i dag ikke ligger atomkraftværker.
- Vi tilpasser lovgivningen efter den nye teknik, siger hun.
På spørgsmålet om, hvor de nye reaktorer skal placeres i Sverige, vil hverken Kristersson eller Pourmokhtari svare på.
- Det får vi se. Der findes meget at tage hensyn til, siger miljø- og klimaministeren. Men industrien vil være de bedste til at afgøre det, mener hun.
Kovendingen i svensk atomkraftpolitik kom i forbindelse med valget i september.
Her sikrede Ulf Kristerssons konservative Moderaterna og hans konservative støtter flertal ved at bygge på det nationalkonservative Sverigedemokraternas stemmer.
Ved en folkeafstemning i 1980 besluttede de svenske vælgere, at landets atomkraftværker gradvist skulle udfases.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker