Sydafrikas ANC afslutter ledervalg efter maratonafstemning
To kandidater er nomineret til posten som ny ANC-leder, der formentlig vil blive kommende præsident.
Valget af en ny leder for Sydafrikas regerende Afrikanske Nationalkongres, ANC, er overstået, siger en delegeret. Afstemningen er foregået over ti timer hen over natten til mandag.
Det er ikke klart, hvor lang tid det vil tage at tælle stemmerne op.
- Valget af top seks er overstået, siger et højtstående medlem af partiet med henvisning til posten som partileder og fem andre topposter.
ANC har på en kongres i Soweto i Johannesburg formelt nomineret to kandidater til posten som leder. Kandidaterne er Cyril Ramaphosa og Nkosazana Dlamini-Zuma.
Det bliver dermed én af de to, som skal overtage posten som partileder fra Sydafrikas præsident, Jacob Zuma. Men først efter det næste valg, som skal afholdes i 2019.
Cyril Ramaphosa er den nuværende vicepræsident. Han har i stigende grad kritiseret præsidenten.
Nkosazana Dlamini-Zuma er præsidentens ekskone og tidligere sundhedsminister. Hun har desuden været formand for Den Afrikanske Union.
ANC - som for mange er synonymt med Nelson Mandela - har været ved magten i 23 år. De seneste år er partiet dog blevet svækket af intern splid og beskyldninger om korruption, som særligt har været rettet mod Zuma.
Dlamini-Zuma har lovet at bekæmpe den raceulighed, der trods apartheidstyrets fald fortsat eksisterer i Sydafrika.
Ramaphosa har sagt, at han vil bekæmpe korruption og genoplive økonomien.
Arbejdsløsheden er steget med næsten 30 procent under Zumas styre, og den økonomiske vækst er faldet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde