Sydafrikas ekspræsident får ordre til igen at gå i fængsel
Jacob Zuma er under anklage for omfattende korruption, mens han var Sydafrikas præsident. Men han erklærer sig uskyldig og har boykottet en retslig undersøgelse. Det gav ham en fængselsstraf på 15 måneder for foragt for retten, som han begyndte at afsone i juli. Men kort efter var han ude igen med henvisning til sit helbred. (Arkivfoto) Foto: Emmanuel Croset/Ritzau Scanpix
Emmanuel Croset/Ritzau Scanpix
Jacob Zuma blev løsladt i september i stor korruptionssag, men det var ulovligt, siger højere domstol.
Sydafrikas tidligere præsident Jacob Zuma skal atter fængsles, selv om han i september blev løsladt af helbredsmæssige grunde.
Det har en højere domstol, High Court, i Sydafrika afgjort. Her hedder det, at Zumas løsladelse skete på et ulovligt grundlag.
Den tidligere præsident er anklaget for omfattende korruption.
Zuma tog i juli hul på en 15 måneder lang fængselsstraf for at have udvist foragt for retten. Det gjorde han ved at udeblive fra behandlingen af en korruptionsanklage.
Men han blev 5. september igen løsladt på ordre fra en overordnet i fængselsvæsnet. High Court kalder onsdag den beslutning ulovlig.
Fængslingen af Zuma i juli udløste de mest voldsomme uroligheder i Sydafrika, siden apartheids kollaps i 1990'erne. Langt over 300 døde. Værst gik det til i Zumas provins Kwazulu-Natal.
Zuma har fået ordre til at møde op ved den retskommission, der undersøger de mange sager om korruption fra 2009 til 2018. Det var i den periode, at Zuma var landets præsident. Men han blev væk.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker