Sydafrikas ekspræsident Zuma idømt 15 måneders fængsel
Dommer Sisi Khampepe oplyser, at Zuma skal melde sig hos politiet inden for fem dage, efter at han tirsdag er blevet idømt fængsel. Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters
Siphiwe Sibeko/Reuters
Sydafrikas 79-årige Jacob Zuma har nægtet at møde frem i retten i forbindelse med korruptionssag imod ham.
Sydafrikas tidligere præsident Jacob Zuma er blevet idømt 15 måneders ubetinget fængsel ved landets højesteret.
Han er kendt skyldig i foragt for retten, efter at han tidligere i år ikke mødte op i retten i forbindelse med en korruptionssag imod ham. Korruptionssagen mod ham kører stadigvæk.
- Hr. Jacob Gedleyihlekisa Zuma er idømt 15 måneders fængsel, hedder det i dommen, som dommer Sisi Khampepe læser op.
Dommeren tilføjer, at Zuma skal melde sig hos politiet inden for fem dage.
- Jeg er efterladt med ingen anden mulighed end at idømme Mr. Zuma fængsel med håb om, at det sender en klar besked, siger hun ifølge mediet BBC.
En talsmand for 79-årige Zuma oplyser, at den tidligere præsident vil komme med en erklæring om dommen på et senere tidspunkt.
Sagen mod Zuma handler om beskyldninger om korruption, mens han var præsident fra 2009 til 2018. Zuma har hidtil afvist alle beskyldninger og nægtet at samarbejde.
I løbet af de ni år var der ifølge hans kritikere masser af eksempler på korruption og vennetjenester, ligesom der angiveligt blev kanaliseret milliarder ud af statskassen og ned i de forkerte lommer.
I 2018 blev Zuma tvunget af sit parti, ANC, til at træde tilbage som præsident. Årsagen var det voksende antal skandaler, der omgav ham.
Retssager mod ham er tidligere blevet trukket i langdrag og udskudt flere gange.
Næste retsmøde i korruptionssagen er fastsat til 19. juli. Anklagerne i sagen har sagt, at de forventer at indkalde omkring 200 vidner i sagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet