Sydamerikansk præsident underskriver historisk hashlov
Uruguays præsident, José Mujica, har tirsdag underskrevet en historisk lov, der legaliserer produktion, salg og forbrug af marihuana. Dermed bliver Uruguay det første land i verden med fri hash.
Senatet i det sydamerikanske land sagde tidligere på måneden ja til den nye lov, og med præsidentens underskrift er hashloven nu en realitet.
Cannabis-rygere kan fremover købe det euforiserende stof fra godkendte apoteker, hvis de bor i Uruguay og er over 18 år gamle. De skal også være registreret i en database, hvor man kan holde øje med deres månedlige forbrug.
Man kan maksimalt få langet 40 gram over apotekerdisken hver måned. Registrerede brugere får også lov at dyrke egne marihuanaplanter i hjemmet.
Detaljerne i loven skal lægges fast over de næste måneder, inden loven ventes at træde i kraft til april.
Et af hovedformålene med loven er at bekæmpe organiserede kriminelle, som styrer marihuana-markedet og tjener formuer på handlen.
Det har i forvejen været lovligt at indtage stoffet i Uruguay, som regnes for en af de mest liberale lande i Sydamerika, men ikke at dyrke og sælge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker