Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, lægger i skarpe vendinger afstand til det nordkoreanske granatangreb på en sydkoreansk ø.
I præsidentens første udmelding siden angrebet, der for seks dage siden kostede fire sydkoreanere livet, lover han gengældelse for Nordkoreas "inhumane" handling.
- Jeg vil sikre mig, at Nord betaler prisen for enhver provokation, siger Lee Myung-bak i en tale.
Kina er gået ind i krisen ved at opfordre de stridende parter til at finde en løsning ad diplomatiske kanaler. Uden konkret at forholde sig til kinesernes opfordring slår præsidenten imidlertid fast, at "mere tolerance og tilbageholdenhed blot vil føre til større provokationer" fra Nordkoreas side.
Lee Myung-bak er for tiden under pres i hjemlandet, hvor flere efterspørger en hårdere linje over for Nordkorea efter angrebet. Sydkoreanerne reagerede umiddelbart på Nordkoreas offensiv ved at sende granater mod nord.
Ikke desto mindre har Sydkoreas forsvarsminister efterfølgende måttet trække sig på baggrund af den hårde kritik mod regeringen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde