Nordkoreas nylige tilnærmelser giver ikke røde kinder og sommerfugle i maven hos Sydkorea. For de er ikke oprigtige, lyder det fra Seoul. Nordkoreanerne skal vise reel vilje til fred, før noget topmøde kan komme på tale.
Sådan siger den sydkoreanske minister for genforening, Hyun In-Taek, i et interview mandag.
Han siger ligeledes, at Pyongyang "utrolig hurtigt" har fundet en efterfølger til posten som leder af Nordkorea, men advarer om, at det ikke nødvendigvis er lig med politisk stabilitet i atombevæbnede land.
Hyun fortæller til avisen JoongAng Daily, hans regering næste sommer vil lægge sidste hånd på planer om en særlig afgift til at betale omkostningerne ved en eventuel genforening. Og den information bekræfter ministeriet.
Forholdet mellem de to lande har været iskoldt siden Sydkorea anklagede de nordlige naboer for et dødbringende torpedoangreb på et sydkoreansk krigsskib i marts. En anklage, Nordkorea har benægtet.
Nordkorea har de seneste uger forsøgt med forsonende gestus. Blandt andet er landet gået med til midlertidige genforeninger af adskilte familier.
Alligevel er Hyun ikke tilfreds, for han mener ikke, at Nordkorea kan ændre på tingenes tilstand, når landet ikke gør det oprigtigt.
Ifølge medier har de to parter haft hemmelige samtaler sidste år om et muligt topmøde som følge af to i 2000 og 2007, men diskussionerne brød ned.
- De spørgsmål, vi har nu, er, hvornår de (topmødesamtaler) muligvis kan holdes, og hvad der kan ske på et topmøde," Hyun sagde.
- Et andet stort spørgsmål er, om Nordkorea nærmer sig målet med oprigtighed, som kan påvirke vores beslutning om at holde samtaler, lyder det fra ministeren, som fortsætter:
- Men vi har ikke bemærket oprigtighed endnu.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet