Sydkoreaner når milepæl på YouTube i stor Gangnam Style
Det sydkoreanske popfænomen Psy stormede lørdag ind i rekordbøgerne, da rapperens gigant-hit "Gangnam Style" rundede to milliarder visninger på videostreamingtjenesten YouTube.
Videoen blev en global sensation og igangsatte den såkaldte sydkoreanske trend "K-Pop", efter at den blev uploadet på YouTube i juli 2012.
- To milliarder visninger. Det er meget ærefuldt.
- Med denne anerkendelse vil jeg snart komme tilbage med mere muntert indhold, siger Psy i en udtalelse på YouTube, som blev delt med AFP fredag.
Psy's opfølgende nummer "Gentleman" satte i øvrigt i april sidste år rekorden for flest visninger i løbet af én dag. Den lød på 38 millioner.
Den sydkoreanske rappers heste-ridende dansetrin i musikvideoen er blevet parodieret og efterlignet i et hav af videoer på mange forskellige sprog, som ligeledes er uploadet på YouTube.
"Gangnam" i sangens titel refererer til det mest velhavende beboer- og shoppingdistrikt i den sydkoreanske hovedstad Seoul. Videoen er en satire over områdets selvhøjtidelige og pralende rigdom.
At "Gangnam Style" er blevet en globalt monsterhit illustreres af, at kun tre procent af visninger på YouTube kommer fra Sydkorea.
Den næstmest sete video på YouTube er den canadiske popstjerne Justin Bieber med storhittet "Baby" fra 2010 med knap 1,4 milliarder visninger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker