Sydkoreansk færgechef anholdt efter tragedie
Foto: News1 /Scanpix
News1 /Scanpix
Topchefen for det selskab, der ejer den sydkoreanske færge, der sank med 476 om bord i sidste måned, er blevet anholdt og sigtet for drab. Over 300 personer er formentlig omkommet i tragedien.
Ifølge anklagerne blev chefen for selskabet Chonghaejin Marine Co. Kim Han-Sik anholdt i sit hjem og bliver stillet for en dommer senere torsdag.
- Kim kan se frem til forskellige sigtelser heriblandt manddrab og overtrædelse af maritim lov, siger chefanklager Yang Jung-Jin.
Kim Han-Sik bliver beskyldt for at være involveret i eller have set gennem fingre med, at den 6825 ton tunge færge Sewol var overlæsset, hvilket bliver set som en stærkt medvirkende årsag til færgens forlis.
Sydkoreansk tv har vist optagelser af Kim Han-Sik iført håndjern og en operationsmaske, der skjuler hans ansigt.
- Jeg undskylder over for ofrene og familierne, sagde han, men afviste at svare på spørgsmål fra journalister.
Kaptajnen på færgen og 14 besætningsmedlemmer er alle blevet anholdt af politiet, fordi de forlod færgen som nogle af de første, mens hundredvis af passagerer var fanget på skibet. Fire lavere rangerede ansatte hos Chonghaejin Marine Co. er også blevet arresteret.
Håndteringen af færgetragedien fik også landets premierminister Chung Hong-Won til meddele sin afgang. Han blev dog bedt om at blive på posten, indtil redningsoperationen er fuldført.
325 elever fra en skole i Ansan var om bord på færgen. 75 af dem overlevede.
35 personer er fortsat savnet efter ulykken, der fandt sted 16. april.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker