Sydney lukker parker og aflyser byfest efter fund af asbest
Sydneys største byråd, der blandt andet omfatter danskeren Jørn Utzons berømte operahus, har iværksat en undersøgelse af 33 parker i blandt andet populære turistområder. (Arkivfoto). Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
Parker er blevet lukket, byfest aflyst og skoleelever forflyttet efter fund af asbest i Sydney i Australien.
De lokale myndigheder har fredag lukket en række parker i den australske storby Sydney efter fund af asbest i flis.
Samtidig er en begivenhed i fejringerne af karnevalet Mardi Gras søndag blevet aflyst, da der også er blevet fundet asbest i nærheden af mødestedet.
Mardi Gras, der i Sydney primært fejres af bøsser og lesbiske, trækker normalt titusindvis af deltagere.
Siden der blev fundet asbest i en park i januar er det ligeledes blevet konstateret i en række andre områder i nærheden.
Asbest er i alt konstateret på 20 lokationer, heriblandt en skole, et supermarked og et hospital.
Sydneys største byråd, der blandt andet omfatter danskeren Jørn Utzons berømte operahus, har iværksat en undersøgelse af 33 parker i blandt andet populære turistområder.
Desuden vil man undersøge havebed, hvor den type af flis, der er fremstillet af genbrugsmateriale, muligvis er blevet brugt.
I den sydvestlige del af byen er 700 skoleelever blevet forflyttet i flere uger, efter at der er blevet konstateret asbest på deres skole.
Asbest blev et populært byggemateriale i slutningen af 1800-tallet på grund af dets evner til at forstærke cement og brandsikre.
Senere har forskning påvist, at asbeststøvet kan være årsag til visse kræftsygdomme, som først viser sig mange år efter.
Typen af asbest, der er blevet fundet i Sydney, er alle steder på nær et en mindre farlig version.
- Risikoen er lav, men det er vigtigt at tage sine forbehold, siger Jeremy McAnulty, som er en af de øverste offentlige sundhedschefer i delstaten New South Wales, som omfatter Sydney.
Miljøministeren betegner den undersøgelse, man nu har sat i gang, som ministeriets mest omfattende i flere årtier.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker