Forskere og ansatte ved en forskningsstation på Sydpolen oplevede noget nær hedebølge i juledagene.
Temperaturen krøb helt op på 12,3 minusgrader første juledag, skriver netavisen Antarctica Sun.
Det er den højeste temperatur, der er målt på polpunktet, siden målingerne begyndte i januar 1957.
Målingen er foretaget på den amerikanske forskningsstation Amundsen-Scott, der ligger i 2835 meters højde på den sydligste del af Sydpolen.
Dermed var temperaturen første juledag lidt over én grad varmere end den hidtidige varmerekord fra julen 1978, hvor kviksølvet viste minus 13,6 grader.
De fleste vil formentlig ikke betegne kuldegraderne som mildt vejr. Men på Sydpolen ligger gennemsnitstemperaturen på minus 32 grader i sommermånederne, som går fra slutningen af oktober til begyndelsen af februar.
Den årlige gennemsnitstemperatur er minus 49,4 grader, skriver Antarctica Sun.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker