Sydsudan-kender frygter lang vej til skrøbelig fred
Magtkampe mellem Sydsudans to største stammer har på ny udløst kampe i Sydsudan. Imens flygter nødhjælpen.
Fredag kollapsede en skrøbelig fred i Sydsudan, da nye kampe mellem to rivaliserende stammer kostede omkring 270 livet.
Dermed er den lange vej til fred kun blevet længere, vurderer Peter Bo Larsen, der indtil november sidste år var Folkekirkens Nødhjælps landechef i Sydsudan.
Ifølge ham er situationen ved at løbe ud af kontrol for selv præsidenten, Salva Kiir fra dinka-stamme, og vicepræsidenten, Reik Machar fra nuer-stammen. Det er de to, der kæmper om magten i landet.
- At præsidenten siger til sine tropper, at de ikke kan skal skyde, betyder ikke nødvendigvis, at de stopper med at skyde, siger han.
Rivaliseringen har oprindelse tilbage fra borgerkrigen i det daværende Sudan. Her kæmpede Kiir og Machars stammer begge for, at Sydsudan skulle løsrives fra Sudan. Men de to bekæmpede også hinanden.
Siden Sydsudans uafhængighed i 2011 har de skulle dele magten og ressourcerne i det ekstremt fattige land mellem sig. Sideløbende har en fredsaftale betydet, at de to styrker skulle demobilisere og smelte sammen, fortæller Peter Bo Larsen.
Demobiliseringen har dog været præget af mistro, og uenighed, hvilket ifølge den tidligere landechef har udløst de seneste kampe.
- For magthaverne er det krigens logik, der tæller. Man tænker i krudt og kugler og antal soldater, når man tænker politisk magt, vurderer Peter Bo Larsen.
For borgerne i hovedbyen Juba vil de nye kampe ifølge den tidligere landechef blive et stort problem.
- Det betyder, at ingen forsyninger kommer frem. De folk, jeg snakker med i Juba i de her dage, venter kun på, at lufthavnen og vejene i Juba åbner igen, så de kan få dem selv og deres familier væk, siger han.
Folkekirkens Nødhjælp oplyser, at de har 20 personer i Juba, der har forskanset sig i deres lejr. De afventer nu, at situationen bliver rolig nok til, at personalet kan blive evakueret gennem lufthavnen i Juba.
Søndag eftermiddag er den dog stadig lukket på grund af nye kampe i byen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker