Sydsudans tidligere vicepræsident genindsættes
De stridende parter i Sydsudan er nået til enighed om en aftale om en magtdeling i den unge og krigshærgede nation. Oprørsleder Riek Machar bliver første vicepremierminister. Foto: Sumy Sadurni/Ritzau Scanpix
Sumy Sadurni/Ritzau Scanpix
De stridende parter i Sydsudan er enige om en magtdeling i den unge og krigshærgede nation.
De stridende parter i Sydsudan er nået til enighed om en aftale om en magtdeling i den unge og krigshærgede nation.
Aftalen, der blev opnået enighed om ved et møde i Uganda i weekenden, indebærer, at oprørslederen Riek Machar bliver første vicepræsident. Den post har han også haft tidligere.
Ifølge udenrigsministeriet er Sydsudans præsident, Salva Kiir, og oprørslederen Riek Machar nået til enighed om et forslag. Men der skal forhandles yderligere om detaljer i de kommende dage, hedder det.
- Det er aftalt, at der skal være fire vicepræsidenter. Udover de nuværende to er det Riek Machar, som bliver første vicepræsident. Den fjerde bliver en kvinde fra oppositionen, siger udenrigsminister Al-Dierdiry Ahmed.
De krigsførende ledere i Sydsudan underskrev sidst i juni en fredsaftale i Khartoum. Alle parter er enige om at indgå en permanent våbenhvile.
Tidligere er en række våbenhvileaftaler blevet brudt, men krigsparterne er under pres for at indgå en aftale, hvis de vil undgå FN-sanktioner.
Borgerkrig har plaget Sydsudan siden slutningen af 2013. Krigen har kostet titusindvis af mennesker livet. Fire millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem.
Krigen begyndte i december 2013. Årsagen var politisk uoverensstemmelse mellem præsident Salva Kiir og den tidligere vicepræsident Riek Machar.
Præsidenten anklagede blandt andre Riek Machar for at ville begå et kup.
Sydsudan blev selvstændigt fra Sudan i 2011 og er således verdens yngste nation.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde