Syg og sexchikanebeskyldt rekordpolitiker trækker sig i USA
- Jeg er i gang med at planlægge min pension. Jeg trækker mig i dag, siger den sexchikaneanklagede demokrat John Conyers fra et hospital, hvor han er indlagt. Foto: ritzau/AP
ritzau/AP
Kvinder beskylder 88-årig demokrat i Repræsentanternes Hus for sexchikane, og han trækker sig nu.
Under aktuelle beskyldninger om sexchikane meddeler det længst siddende medlem af Repræsentanternes Hus i USA, at han ikke genopstiller.
Den 88-årige demokrat John Conyers, som har været medlem af forsamlingen siden 1965, siger i et radioshow, at han vil gå på pension.
- Jeg er i gang med at planlægge min pension. Jeg trækker mig i dag, siger Conyers fra et hospital, hvor han er indlagt.
Conyers blev genvalgt uden problemer i et demokratisk distrikt i Michigan sidste år.
Men efter beskyldninger om sexchikane er taget til, er krav om hans tilbagetrædelse taget til i styrke.
Også den demokratiske mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har opfordret ham til at trække sig.
John Conyers blev indlagt onsdag i sidste uge, da han klagede over svimmelhed.
Et etisk udvalg i Repræsentanternes Hus vurderer i øjeblikket beskyldninger om, at Conyers har krænket kvinder.
Elisa Grubbs, som skal have arbejdet for Conyers i over ti år, sagde mandag, at den 88-årige demokrat havde stukket sin hånd op under hendes kjole og befamlet hende på lårene.
Det skete ifølge Grubbs, mens de to sad på første række i en kirke.
En anden kvinde, som er i familie med Grubbs, har indgået et hemmeligt forlig med Conyers. Men hun brød aftalen i sidste uge, da hun fortalte om sine oplevelser med politikeren.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker