- Præsident Assad har udstedt et dekret om folkeafstemning den 26. i denne måned om udkastet til en forfatning for den syriske arabiske republik, oplyser syrisk tv.
Et regeringsudpeget udvalg har siden oktober arbejdet på udkastet til den ny forfatning, der søndag blev afleveret til Assad. Han er nu i færd med at gennemgå udkastet og vil derpå sende det videre til parlamentet, inden det kommer til afstemning, skriver det syriske nyhedsbureau Sana.
Sidste år lovede den 46-årige syriske leder at gennemføre reformer. Han har ophævet en mangeårig undtagelsestilstand og lover valg, der er åbent for flere partier. Den ny forfatning er en af flere lovede reformer, som for manges vedkommende ikke blevet til noget.
Det står ikke klart, hvordan regeringen vil gennemføre en folkeafstemning i hele Syrien, når store dele af landet er præget af oprøret mod Assad. Soldater og kampvogne har belejret flere byer, særligt Homs og Hama, hvor kommunikationen med omverdenen er afbrudt.
Ifølge syrisk tv står der i det ny udkast til en forfatning, at præsidenten kun må blive siddende i to perioder på syv år. Det er nyt i modsætning til den nuværende forfatning, der ikke sætter en begrænsning på antallet af embedsperioder.
Også bestemmelsen om, at flere partier kan stille op ved valget, er skrevet ind i forfatningsudkastet, oplyser syrisk tv.
- Statens politiske system vil være baseret på princippet om politisk pluralitet, og demokratiet vil blive praktiseret gennem stemmeurnerne, fastslår udkastet ifølge syrisk tv.
Partierne kan dog ikke være baseret på religion, regionale eller professionelle interesser. Dermed ser det ikke umiddelbart ud til, at Det Muslimske Broderskab, der spiller en stor rolle i oprøret mod Assad, kan få mulighed for at danne et parti og stille op ved et kommende valg.
Statsligt tv oplyser, at der skal udskrives valg til parlamentet 90 dage efter, at den ny forfatning er godkendt ved folkeafstemningen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker