Syriske oprørere foretog angiveligt et af de hidtil mest dristige væbnede angreb, da de angreb det regerende Baath-partis hovedkvarter i Damaskus tidligt søndag morgen.
Ifølge oprørerne affyrede de to raketdrevne granater mod bygningen i de tidlige morgentimer. Det bekræftes af indbyggere i området, der siger, at sikkerhedspoliti havde afspærret området.
Ifølge unavngivne indbyggere i området kom der røg fra bygningen, og der holdt brandbiler rundt om den, rapporterer Reuters.
Angrebet skete i de tidlige morgentimer, hvor bygningerne endnu var tomme.
Men Syriens udenrigsminister, Walid Muallem, afviser, at der overhovedet har fundet et angreb sted. De forlydender er "fuldstændig ubegrundede", siger han.
Andre indbyggere i området, som nyhedsbureauet AFP har talt med, siger, at de ikke har hørt nogen eksplosioner omkring Baath-partiets hovedkontor, ligesom AFP's udsendte i området ikke kunne se tegn på noget angreb i området.
Det er vanskeligt at bekræfte oplysningerne fra uafhængigt hold, fordi udenlandske medier og organisationer kun har meget begrænset adgang til Syrien.
Men hvis granaterne reelt er blevet affyret, vil det være et symbolsk slag mod regimet og første gang i løbet af det nu otte måneder lange oprør, at regimets modstandere retter et angreb mod hovedstaden.
For tre dage siden blev en efterretningsbygning angrebet i en forstad til Damaskus.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde