Syrien benægter brug af klyngebomber
Det er falske beskyldninger, når udenlandske organisationer og medier siger, at Syrien har anvendt klyngebomber i kampen mod oprørerne i landet, siger Syriens hær.
- Visse nyhedsmedier, som er medskyldige i blodsudgydelserne i Syrien, har offentliggjort falske rapporter om, at den syriske hær har brugt klyngebomber mod bevæbnede terrorister, skriver hæren i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Sana.
Præsident Bashar al-Assads regime betegner konsekvent de oprørere, der kæmper mod hans styre, som "terrorister".
Det var den velansete menneskeretsorganisation Human Rights Watch, der søndag beskyldte Syriens luftvåben for at have kastet klyngebomber ned over oprørere samt i tætbefolkede områder i det krigshærgede land.
- Den syriske hær er ikke i besiddelse af den type bombe, fastslår Syriens hær.
Syrien har ikke underskrevet den konvention, der forbyder klyngebomber, og som 109 andre lande har tilsluttet sig.
Klyngebomber er ofte skyld i død og lemlæstelser blandt især børn, der samler de ueksploderede hylstre op fra jorden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde