Syrien flytter kemiske våben
En del af Syriens kemiske våben er flyttet, sådan at de er mere sikre.
De steder, hvor Syrien opbevarer det meste af arsenalet af kemiske våben, er fortsat intakte, sikre og under den syriske regerings kontrol.
Det siger USA's forsvarsminister, Leon Panetta, der henholder sig til oplysninger fra USA's efterretningstjeneste, CIA.
Det er ikke klart, hvor de kemiske våben, der er flyttet, er bragt hen - eller om det er sket for nylig. Men Panetta siger, at det er sket i mere end et tilfælde.
- Der er nogle efterretninger om disse steder - om at der har været nogle bevægelser, sådan at syrerne bedre kan sikre dem - de kemiske våben, siger forsvarsministeren.
- Så ja, der har været en begrænset bevægelse, men igen - de store steder er der fortsat og er fortsat sikret, tilføjer Panetta.
Amerikanske embedsmænd mener, at Syrien kan have snesevis af kemiske og biologiske våbenarsenaler rundt om i landet.
Lagrene menes at inkludere nervegas som VX, sarin og tabun.
De kemiske våben ligger i et land, hvor der siden marts 2011 har været oprør mod regimet i Damaskus, og hvor afhoppere har sagt, at præsident Bashar al-Assad pønser på at bruge de kemiske våben mod oprørerne.
Aktivister siger, at omkring 30.000 mennesker er dræbt i konflikten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker