- De har svaret. Deres svar er ved at blive overvejet. Vi har ingen anden kommentar til det nu, siger talsmanden Ahmad Fawzi til AFP.
Annan havde tidligere sagt, at han ventede svar i løbet af tirsdagen.
- Jeg forventer at høre fra Syrien i dag i og med, at jeg efterlod nogle konkrete forslag, som de skulle overveje, sagde Annan på et pressemøde i Tyrkiets hovedstad, Ankara, hvor han har holdt møder med den syriske opposition.
Kofi Annan ankom mandag til Tyrkiet fra Syrien, efter det ikke var lykkedes for ham at indgå en aftale med præsident Assad om at stoppe den vold, der i løbet af det seneste års oprør har kostet tusindvis af mennesker livet i Syrien.
- Syriens befolkning har været meget igennem, og de har fortjent bedre, siger den tidligere FN-leder.
Det syriske regime sagde tidligere tirsdag, at der skal afholdes parlamentsvalg i landet om under to måneder.
- Valget vil helt konkret finde sted den 7. maj, bebudede den syriske præsident.
Syriens nye forfatning, der åbner mulighed for, at flere partier kan stille op ved valg, blev godkendt ved en omstridt folkeafstemning i februar. Oppositionen betegner imidlertid den ny forfatning som ugyldig og siger, at løfterne om reformer ikke er ægte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned