Syrien inviterer briter til at undersøge død læge
Syriens regering har inviteret familien til en død britisk læge Abbas Khan, som har siddet fængslet i landet, til at indlede en efterforskning og foretage en obduktion i Damaskus.
Det siger syriske myndigheder til det britiske medie BBC.
Den syriske regering siger, at Abbas Khans familie kan sende en delegation til Damaskus for at udføre en obduktion, hvis den ønsker.
Den britiske kirurg blev meldt død i denne uge, blot få dage før en officiel delegation fra London skulle rejse til Syrien for at hente lægen hjem.
Syriens viceudenrigsminister har sagt til BBC, at lægen tog livet af sig selv.
Abbas Khan rejste sidste år frivilligt til det krigshærgede Syrien for at hjælpe de mange sårede og tilskadekomne mennesker i byen Aleppo.
Kort efter sin ankomst til landet blev han pågrebet af myndighederne og sat i fængsel, hvor han angiveligt hurtigt blev syg og tabte vægt i helbredstruende grad.
Meldingen om Khans død har fået den britiske minister for Mellemøsten, Hugh Robertson, til at beskylde styret i Syrien for at have dræbt lægen.
Et familiemedlem ventes at rejse til Damaskus for at hente Abbas Khans lig hjem til London.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned