Syrien: Kemiske våben skal undersøges
Begge parter i den verserende borgerkrig i Syrien, den syriske regering og de syriske oprører, kræver nu en international undersøgelse af rygterne om brugen af kemiske våben. Det fortæller nyhedsbureauet Reuters.
Den syriske regering har anmodet generalsekretæren for FN, Ban Ki-moon, om at stå i spidsen for undersøgelsen.
Tirsdag anklagede begge parter hinanden for at gøre brug af de yderst farlige våben, dog uden at ansvaret er blevet placeret et sted.
Den amerikanske ambassadør i Syrien, Robert Ford, har dog onsdag været ude og nedtone rygterne. Han fortæller, at der ikke er noget bevis for brugen af disse dødbringende våben.
- Indtil videre har vi ingen beviser, der underbygger rygterne om brugen af kemiske våben i Syrien. Men jeg vil understrege, at vi kigger meget alvorligt på denne sag, siger Robert Ford.
Tirsdag fortalte en fotograf fra nyhedsbureauet Reuters, der befinder sig i den syriske by Aleppo, dog, at flere indbyggere har klaget over åndedrætsproblemer, og at der breder sig en stærk lugt af klor i byen.
Robert Ford pointerer, at det internationale samfund meget muligt må gøre brug af en ny taktik i Syrien, hvis det viser sig, at kemiske våben rent faktisk er blevet en del af borgerkrigen.
I kølvandet på rygter om brugen af kemiske våben har Frankrig onsdag understreget behovet for at få opløst våbenembargoen i Syrien, der forhindrer de europæiske lande i at forsyne de syriske oprørere med våben.
Storbritannien støtter Frankrigs ønske om at få opløst embargoen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde