Syrien lægger Assad bag sig og indleder en ny æra fyldt med usikkerhed

Syrere vågnede mandag fyldt med forhåbninger, efter at præsident Bashar al-Assad, der i over to årtier har styret landet med hård hånd, er blevet væltet.

Men det er også en usikker fremtid i det ustabile land, der nu skal finde en ny vej frem efter mere end 50 års brutalt styre under Assad-familien, der begyndte regimet med Bashar al-Assads far, Hafez, i spidsen i 1971.

Læs her mere om den historiske udvikling i Syrien, der kulminerede søndag, da oprørsstyrker indtog hovedstaden, Damaskus, og erklærede Assad-regimet for fortid.

* Hvem står bag Assads fald?

I spidsen for oprørsstyrkerne, som har væltet præsidenten efter 11 dages militær fremrykning, står den sunnimuslimske milits Hayat Tahrir al-Sham (HTS).

Hayat Tahrir al-Sham er en udløber af al-Nusra-fronten, som oprindeligt udsprang af den langt mere kendte bevægelse al-Qaeda.

HTS bliver anset som en terrorgruppe af USA, Tyrkiet og FN, men har brugt de senere år på at forsøge at få et bedre omdømme.

Den er gået blødere til værks og har samtidig forsikret minoritetsgrupper i Syrien om, at der også er plads til dem i fremtidens Syrien.

Abu Mohammed al-Jolani, leder af HTS, talte søndag til befolkningen ved Umayyade-moskéen, som har stor religiøs betydning, i Damaskus. Han omtalte Syrien som en "islamisk nation".

Al-Jolani er selv sunnimuslim, som størstedelen af syrerne er. Landet er dog hjem for en lang række af religiøse minoriteter, herunder kristne og alawitter, som er en gren af shiaislam.

I Aleppo fortsætter byens kristne befolkningsgruppe på cirka 20.000 med at fejre julemåneden.

Oprørsstyrkerne har angiveligt forsikret de kristne om, at de stadig har religionsfrihed. Julelysene på juletræet i Aleppo får lov at brænde videre.

* Hvad siger Assads allierede?

Assads alliancer med Rusland og Iran har været afgørende for, at han så længe kunne blive siddende på magten trods masseprotester og væbnede oprørsstyrker.

Dmitrij Peskov, talsmand for det russiske præsidentkontor, kalder udviklingen for overraskende og forudser "en meget kompleks periode på grund af ustabilitet".

Assad-regimets fald anses som et stort slag for Ruslands omdømme. Rusland har to militære baser, hvis fremtid i Syrien nu er uvis.

De to baser har været vigtige for Ruslands fodfæste i Mellemøsten, skriver BBC.

Peskov siger, at det er for tidligt at sige, hvad der sker med dem. Det skal drøftes med, hvem end der skal styre landet.

Analytikere peger på, at oprørerne slog til, da Assad var mest sårbar. Både Rusland og Iran har været distraherede af krig andre steder. Rusland i Ukraine. Iran i Libanon og Gaza.

Irans ledere har ellers brugt milliarder af kroner på at støtte Assad under borgerkrigen, der brød ud i 2011. Iran har også sendt krigere fra sin Revolutionsgarde til Syrien for at hjælpe Assad.

Med Assads fald mister Iran et vigtigt link i at bevare sin regionale indflydelse, skriver Reuters.

En højtstående iransk embedsmand siger til Reuters, at Iran har åbnet en direkte kommunikationslinje til oprørsstyrkerne for at undgå" fjendtligheder" mellem landene.

* Hvad sker der med Bashar al-Assad?

En række kilder siger, at han og hans familie er flygtet til Moskva, Rusland, og har fået asyl. Dermed slipper han indtil videre for at blive retsforfulgt for regimets krigsforbrydelser.

* Hvordan ser Syriens fremtid ud?

Det vil tiden vise. Det tager lang tid at genopbygge et land, og der er mange forskellige aktører, der ønsker indflydelse. HTS har tidligere meddelt, at ønsket er, at Syrien bliver et demokrati. Men vejen dertil er lang.

/ritzau/