Når de arabiske udenrigsministre onsdag mødes for at diskutere, hvad de kan gøre ved urolighederne i Syrien, vil det være uden deltagelse fra den syriske regering.
Den har besluttet at melde afbud til mødet, rapporterer det officielle syriske nyhedsbureau.
- I lyset af udtalelser fra marokkanske embedsmænd har Syrien besluttet ikke at deltage det arabiske møde i Rabat, skriver nyhedsbureauet.
Der er ikke umiddelbart oplyst en begrundelse for, hvorfor Syrien ikke deltager.
I Marokko, hvor mødet holdes, sagde udenrigsminister Taieb Fassi tidligere, at "syriske kolleger" ville være velkommen til at deltage i mødet, men han sagde ikke, om Syriens udenrigsminister kunne deltage.
I weekenden fik Syrien suspenderet sit medlemskab af Den Arabiske Liga. Det skete, fordi Syriens regering ikke har opfyldt sit løfte om at stoppe den voldsomme fremfærd mod demonstranter og forhandle med sine kritikere.
Den Arabiske Liga er ikke kommet med direkte krav om, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, skal træde tilbage. Der har heller ikke været tale om militær intervention, som det var tilfældet i Libyen.
Jordan har på egen hånd krævet Assads afgang, mens Tyrkiet strammer skruen over for Syrien, der tidligere har været en allieret.
- En fremtid kan ikke bygges på uskyldiges blod, ellers vil historien huske disse ledere som nogen, der levede af blod. Og du, Assad, du kommer nu tættere på at åbne den side i historiebogen, siger Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde