Syriens hær har taget opstilling ved indfaldsvejene til byen Deraa i det sydlige Syrien, hvor tusinder er på gaden i nye demonstrationer, oplyser indbyggere i byen.
Soldaterne har opstillet kontrolposter og tjekker identitetskort på alle, der vil ind i byen.
Syriens justitsminister skal også være til stede i byen, siger kilder til Reuters.
De nye protester er brudt ud efter begravelsen af en demonstrant, der blev dræbt ved en regeringsfjendtlig demonstration søndag. Mindst 100 andre blev såret.
De tusinder, der mandag har indledt den tredje dag med protester, råber slagord med krav om politisk frihed og stop for korruption.
De er samlet ved al-Omari moskéen i den gamle bydel.
Fredag blev fire demonstranter dræbt, da de sammen med et par tusinde andre gik på gaden i Deraa for at kræve reformer efter fredagsbønnen.
Menneskerettigheds-organisationen Human Rights Watch (HRW) retter en skarp kritik mod det syriske styre.
- Den syriske regering viser ingen kvaler ved at skyde og dræbe sine egne borgere, hvis de ytrer sig, siger Sarah Leah Whitson, der er leder af HRW's Mellemøst- og Nordafrika-kontor.
- Syrere har vist et ufatteligt mod ved at turde protestere offentligt mod en af de mest undertrykkende regeringer i regionen, og de burde ikke betale for det med deres liv, siger hun til nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde