Vestlige efterretningstjenester mistænker Syrien for at have bygget et hemmeligt atomanlæg tæt på hovedstaden Damaskus, skriver den tyske avis Süddeutsche Zeitung.
En amerikanske tænketank mener, at atomanlægget kan have forbindelser til et anlæg, som blev bombet af naboen og fjenden Israel i 2007.
Hvis den tyske avis har ret i sine skriverier, så føjer det yderligere til ideen om, at Syrien havde engageret sig i skjulte atomaktiviteter forud for det israelske angreb, og det vil formentlig kræve handling fra Det Internationale Atomenergiagentur.
Den israelske forsvarsminister, Ehud Barak, siger, at atomrygterne om Syrien er velkendte.
- De internationale myndigheder, såvel som internationale organisationer, kender denne information, og Det Internationale Atomenergiagentur arbejder på at få adgang til at inspicere dette sted, og det er det rette at gøre, siger han.
Den amerikanske tænketank ISIS siger, at den ikke kender det operationelle niveau på det, som man mistænker for at være et mindre anlæg til uranomdannelse ved byen Marj.
- Imidlertid, er der en mistanke om, at Syrien måske tømte bygningerne forud for midten af 2008 og tog yderligere skridt for at skjule de tidligere aktiviteter på stedet, siger ISIS i en analyse.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker