Syrien: Vi skød tyrkisk jager ned
Det tyrkiske jagerfly, som fredag morgen forsvandt sporløst fra radarskærmene over den østlige del af Middelhavet, blev skudt ned af nabolandet Syrien.
Det bekræfter syrisk militær sent fredag aften.
Ifølge syrerne fandt nedskydningen sted over syrisk territorialfarvand, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
- Vores luftforsvar konfronterede et mål, som kom ind i luftrummet i vores territorialfarvand fredag eftermiddag, og skød målet ned, lyder det i en melding fra militæret, som fortsætter:
- Det viste sig at være et tyrkisk militærfly.
Det nedskudte militære fly, som angiveligt er af typen F-4 Phantom med to piloter om bord, mistede radiokontakten til omverdenen omkring klokken otte dansk tid.
Redningshold leder stadig efter resterne af det nedskudte fly og ikke mindst de to piloter, som sad i cockpittet.
Tyrkiet vil først beslutte, hvordan man reagerer på nedskydningen, når man har overblik over alle detaljer, lyder det fra tyrkisk side efter et to-timer langt krisemøde fredag mellem premierminister Erdogan, hans topministre og ledende skikkelser i militæret.
Regeringen i den syriske hovedstad, Damaskus, har ifølge internationale medier undskyldt for hændelsen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde