Udenrigsministeriet i Moskva siger, at der også er håb om at få den syriske opposition til at deltage i uformelle forhandlinger.
Men et fremtrædende medlem af Syriens opposition siger, at Syriens Nationalråd - der repræsenterer de kræfter, som er imod præsident Bashar al-Assads styre - ikke har fået en invitation til forhandlinger med det syriske styre og vil afvise den, hvis den kommer.
- Vi har ikke officielt modtaget et sådant tilbud, og jeg tror, at hvis et sådant tilbud eksisterer, er det ikke andet end et forsøg på at udøve indflydelse på FN's Sikkerhedsråd, siger Abdel Baset Seda, der er en del af ledelsen i Syriens Nationalråd.
- Jeg kan slå fast, at vores holdning er uændret, der er ingen dialog med Assad, tilføjer Seda, der mandag var i New York for at følge Den Arabiske Ligas bestræbelser på at få Sikkerhedsrådet til at bakke op om ligaens fredsplan.
Rusland, der er et af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, siger, at håbet er, at nye forhandlinger mellem Syriens regering og opposition kan være med til at stoppe de blodsudgydelser, der har varet over 10 måneder nu.
FN vurderer, at over 5400 mennesker har mistet livet i urolighederne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde