Syriens Frie Hær vil ikke anerkende oprørernes minister
Syriens Frie Hær anerkender ikke den nyudpegede premierminister for oprørerne, siger en repræsentant for oprørshæren.
Ghassan Hitto blev valgt tidligere på ugen af repræsentanter for den syriske opposition.
- Vi i Syriens Frie Hær anerkender ikke Ghassan Hitto som premierminister, fordi Den Nationale Koalition ikke nåede til en konsensus, siger Louay Muwdad, der er koordinator for medier og politik i oprørshæren.
Lederen af oppositionsbevægelsen, Den Syriske Nationalkoalition, Moaz al-Khatib, meddelte kort forinden på Facebook, at han trækker sig fra sin post.
- Jeg have lovet det storslåede syriske folk og lovet Gud, at jeg ville træde tilbage, hvis sagerne nåede en rød linje, skriver Khatib.
Hans melding er bekræftet af en talsmand for bevægelsen.
Han angiver ikke nogen helt konkret årsag til, at han går af lige nu.
Hitto blev valgt som uofficiel regeringschef på et møde i Istanbul i mandag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker