Efter flere dages uro i den østlige grænseby al-Bukamal forbereder syriske hærenheder at gå ind i byen for at nedkæmpe "væbnede grupper". Det skriver den syriske avis Al-Watan.
Al-Bukamal ligger på grænsen til Irak, og situationen er "eksplosiv", skriver avisen søndag.
- Hæren forbereder at gå ind i byen, da myndighederne frygter en væbnet opstand, hvor oprørere let kan finde våben og politisk støtte, hedder det i avisen.
På trods af, at Al-Watan er noget så sjældent som en privatejet syrisk avis, så lægger den sig i sin dækning tæt op af de staslige medier, der først og fremmest servicerer styret. Derfor skal dens oplysninger tages med forbehold.
Ifølge menneskeretsgruppen Syrian Observatory blev en civil dræbt lørdag, da sikkerhedsstyrker åbnede ild mod demonstranter, der krævede præsident Bashar al-Assads afgang.
I hovedstaden Damaskus skrev det statslige nyhedsbureau Sanaa imidlertid, at "væbnede terrorgrupper stormede en regeringsbygning i al-Bukamal og tog våben med sig". Sanaa tilføjede, at tre soldater blev dræbt under aktionen.
Siden opstanden mod præsident al-Assad og dennes autoritære styre begyndte i marts har det hårdt trængte regime i Damaskus konsekvent omtalt prodemokratiske demonstranter som "væbnede grupper", der ønsker at "skabe kaos".
al-Watan skriver, at situationen igen var normal i byen Hama, der har været centrum for de største demonstrationer mod styret i Damaskus i de seneste uger.
En ny guvernør er udpeget for Hama, og denne har indledt samtaler med oppositionen, så "oprøret nu er afsluttet" skriver al-Watan.
Aktivister i Hama siger, at mindst 25 personer er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker i byen inden for den seneste uge.
Under demonstrationer mod al-Assad efter fredagsbønnen blev 28 personer dræbt i hovedstaden Damaskus.
I alt menes over 1400 personer at være dræbt af sikkerhedsstyrker, siden oprøret begyndte for fire måneder siden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde