Det rapporterer syriske medier og kilder blandt oprørerne.
- Siden i nat har der ikke været kampe i Idlib, siger Noureddin al-Abdo, en aktivist i byen.
Syriske styrker indledte en offensiv mod Idlib lørdag, og siden da har der været blodige klampe over det meste af byen med flere end 100 dræbte, siger menneskeretsgrupper.
Offensiven blev indledt med et omfattende bombardement og efterfølgende fremrykning med kampvogne.
Ifølge øjenvidner er regeringssoldater gået i gang med hus-til-hus ransagelser i byen, hvor Syriens Frie Hær hidtil har stået stærkt.
Hvor oprørerne er blevet af vides ikke, og der er ingen rapporter om antallet af dræbte under kampene det seneste døgn. Tirsdag aften forlød det, at næsten 50 var dræbt.
Menneskeretsgruppen Syrian Observatory For Human Rights siger, at der onsdag stadig er hårde kampe i gang mellem regeringssoldater og oprørsstyrker i Jabal-al-Zawiya i Idlib-provinsen ikke langt fra grænsen til Tyrkiet.
Indtagelsen af Idlib kommer kun to uger efter, at regeringsstyrker tog kontrol med bydelen Baba Amr i Homs, hvor de hidtil voldsomste kampe mellem oprørere og regeringssoldater har fundet sted, siden oprøret i Syrien mod præsident Bashar al-Assad begyndte for et år siden.
Indtagelsen af Idlib ses som et alvorligt tilbageslag for de syriske oprørere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned