Syriens præsident, Bashar al-Assad, afviser, at hans soldater dræber fredelige demonstranter, og udtaler til den amerikanske tv-kanal ABC, at kun en "vanvittig" leder ville dræbe sin egen befolkning.
- Vi dræber ikke vor befolkning ... Ingen regering i verden ville dræbe sin egen befolkning, medmindre en vanvittig person er ved magten, siger han til ABC i et optaget interview, som er blevet offentliggjort på tv-stationens hjemmeside.
- De fleste af dem, der er blevet dræbt, er tilhængere af regeringen, siger han videre.
Assad er under stigende internationalt pres. FN siger, at over 4000 mennesker er blevet dræbt under uroligheder i forbindelse med demonstrationer for demokrati.
Syriske aktiviteter siger, at omkring 4500 er blevet dræbt i de ni måneder, hvor demonstrationerne har stået på, og at en fjerdedel af de dræbte har været soldater.
De fleste udenlandske medier er blevet forment adgang til landet.
Den britiske regering siger, at landet vil blive stadigt mere isoleret, hvis drabene på demonstranter ikke hører op.
- Disse drab må slutte, siger Alistair Burt, britisk viceudenrigsminister, i Libyens hovedstad, Tripoli, hvor han har genåbnet British Councils kontor.
Han hilser det velkomment, at Den Arabiske Liga har besluttet at indføre sanktioner mod den syriske regering.
- Sanktionerne er vigtige. Sådanne sanktioner vil fortsætte. Isolationen af Syrien vil fortsætte og intensiveres, sagde han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned