- Vi fordømmer det iranske regimes deltagelse i drab på syrere, som kræver frihed, og vi opfordrer det til at støtte den syriske revolution for at beskytte relationerne mellem vore to befolkninger, hedder det i erklæring fra Samir Neshar, som er medlem af ledelsen i Syriens Nationale Råd, SNC.
Repræsentanter for oprørshæren Den Frie Syriske Hær (FSA) hævdede fredag at have taget syv iranske militære officerer til fange i Homs, og det krævede, at Teheran "øjeblikkeligt" trækker alle yderligere soldater hjem.
Videooptagelser af de tilfangetagne blev offentliggjort på internettet af FSA. Fem af de tilfangetagne skulle være medlemmer af Irans Revolutionsgarde.
På videoen taler nogle af mændene farsi.
- Jeg er Sajjad Amirian, et medlem af den iranske Revolutionsgarde. Jeg er med på et hold. som havde til opgave at slå ned på demonstranter. Vi får ordrer direkte fra sikkerhedsstyrkerne i Homs, siger en af fangerne.
FSA hævder, at have 40.000 soldater under våben, efter at de er flygtet fra hæren og gået over til oprørene. Den næstkommanderende for Syriens Frie Hær, oberst Malek al-Kurdi, siger, at de anholdte er militære eksperter fra den iranske revolutionsgarde.
Iranerne blev anholdt i byen Homs, der har været skueplads for nogle af de hårdeste sammenstød mellem demonstranter og den syriske hær. Det står dog ikke klart, hvornår anholdelserne er sket.
Iran er Syriens nærmeste allierede i regionen og det har støttet regimet i Damaskus på trods af de mange internationale fordømmelser af de brutale nedkæmpelse af det folkelige oprør.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde