Et bredt udsnit af den opposition, der arbejder for at sikre et systemskifte i Syrien, mødes i weekenden i Stockholm.
Her vil de bygge videre på den nye sammenslutning, Syriens Nationale Råd (SNC), som blev stiftet i Tyrkiet i weekenden.
- Det her er vigtigt for alle. Vi har et system, der myrder sit eget folk, siger Abdulbaset Sieda, der er medlem af SNC's styregruppe.
Ved mødet deltager omkring 100 repræsentanter for oppositionen, der tæller organisationer lige fra Det Muslimske Broderskab til forskellige ungdomsorganisationer og grupper, der er dannet ud fra etnisk eller religiøst tilhørsforhold.
Foruden at mødes med hinanden skal deltagerne også mødes med en repræsentant for overgangsrådet i Tunesien for at høre om erfaringerne derfra.
Oprindeligt var der planer om, at Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, skulle have haft et møde med SNC's leder, professor Burhan Ghalioun.
Men det bliver ikke til noget i denne omgang, fordi Bildt er til udenrigsministermøde i Luxembourg.
Ifølge Abdulbaset Sieda planlægger Syriens Nationale Råd da også i første omgang at knytte kontakter i den arabiske verden, blandt andet med organisationer i Egypten, Libyen og Saudi-Arabien, inden man begynder at tale med de vestlige lande.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker