Syriens regime om FN-resolution: Vi er tilfredse
Styret i Damaskus er overordnet set tilfreds med den resolution, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget, og som tvinger Syriens regime til at skille sig af med landets kemiske våben.
Det siger Syriens FN-udsending, Bashar Ja'afari, efter afstemningen i Sikkerhedsrådet.
Han mener dog, at de lande, der støtter de syriske oprørere - Tyrkiet, Saudi-Arabien, Qatar, Frankrig og USA - også bør rette sig efter resolutionen, der er blevet vedtaget enstemmigt blandt Sikkerhedsrådet 15 medlemmer.
FN satser på, at der bliver afholdt en fredskonference i Genève i midten af november, så borgerkrigen forhåbentlig kan få en ende inden længe. Præsident Bashar al-Assads styre er "fuldt engageret" i at deltage på konferencen, siger Syriens FN-udsending.
Spørgsmålet om Syriens kemiske våben har stået øverst på verdenssamfundets dagsorden, siden et kemisk våbenangreb dræbte omkring 1400 mennesker i en Damaskus-forstad i august.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned